Vi søger en dygtig og energisk ny kollega til Archilands vandafdeling i København. Vi har fået mange nye opgaver og går et travlt efterår i møde. Derfor har vi behov for en medarbejder, som kan bidrage til opgaveløsning indenfor bl.a. følgende områder:

  • Vandopgaver for kommuner, forsyninger og entreprenører
  • Faglige input og sparring relateret til grundvandsforhold, grundvandshåndtering (byggeri og anlæg), vandindvinding, borearbejde, klimatilpasning, afvanding m.v.
  • Input og opfølgning i forhold til myndighedshåndtering
  • Medvirke ved udarbejdelse af tilbud
  • Arbejde i vandforretningen i synergi med Archilands øvrige forretningsområder (bl.a. strategi og miljø).

Din person og din baggrund

  • Uddannelse som ingeniør, geolog, geograf eller lign.
  • Mellem 0 og 3 års relevant erhvervserfaring
  • Resultat- og forretningsorienteret
  • Udadvendt, engageret og initiativrig
  • Lyst til at tage ansvar
  • Selvstændig og struktureret
  • Lyst til afvekslende arbejdsdage med skift i både arbejdsopgaver og belastning
  • Et lyst og åbent sind og godt humør
  • Kan bevare overblikket og agere i pressede situationer

Vi tilbyder dig

  • Spændende og varierende opgaver, hvor du har direkte kontakt til kunderne
  • Et godt, nært, uformelt og tværfagligt arbejdsmiljø med fleksible arbejdstider
  • En unik mulighed for at være med til at bygge en international virksomhed op fra bunden
  • Mulighed for at sætte dit præg på virksomheden og din egen udvikling

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Troels Lund på 2423 7306. 

Søg stillingen ved at sende ansøgning og målrettet CV til nytjob@archiland.dk senest d. 20. oktober 2017.

Archiland A/S er en ny rådgivende ingeniørvirksomhed, hvis erklærede mål bl.a. er, at vi vil skabe en unik arbejdsplads for branchens dygtigste talenter, hvor medarbejdere har mulighed for at blive medejere og hvor alle føler engagement og har medindflydelse. Vi kombinerer arkitektur, byplanlægning og ingeniørvidenskab og arbejder på et såvel strategisk som operationelt niveau indenfor en række fagområder, bl.a. vand og miljø. Vi har stærke bånd til vores kinesiske søsterselskab og har flere opgaver i Kina, men langt hovedparten af vores projekter er i Danmark, hvor vi p.t. er 12 medarbejdere.